Amatørernes aften...

Mikkeler-Interi-©r_7399.jpeg

For mange år siden arbejdede jeg i en kiosk på Vesterbro. Det var dengang bydelen var rå og fuld af både ludere og lommetyve og drukkenbolte. En af gadens mere markante drukkenbolte kommer ind i kiosken mens jeg er på vagt, han køber sine øl og sine smøger, og mens han står og fumler med penge og pung bliver jeg grebet af trangen til at udveksle lidt almindeligheder med ham. Da det var den 30. december virkede det derfor nærliggende at spørge ham, om han så skulle ud og give den gas i morgen, altså nytårsaften.

Helt roligt svarede han: ”Nej min dreng, i morgen er det amatørernes aften”

Amatørernes aften. Et eller andet sted kunne jeg godt se hvad han mente. Han var jo typen der stod på gaden og drak bajer fra morgen til aften, hver eneste dag, sommer og vinter og i både sol og regn. Og så pludselig, som ud af intet, på årets sidste aften, fyldes gaderne med halvfulde tosser iført paphat og nypussede sko. Amatørerne springer rundt og spiller svimle bare fordi de har drukket et par øl. Klart nok at han betragter dem som amatører – og et eller andet sted med en vis ret.

Grunden til at jeg kom til at tænke på netop den episode er, at vi i dag snakkede om, hvorvidt vi skulle lave en markering af Øllets Dag på Mikkeller Bar.

Forslaget blev straks skudt i sænk, og på vej mod næste punkt på dagsordnen kommenterede barchef James Andersen tørt: ”Hver dag er øllets dag på Mikkeller Bar.”

Et eller andet sted, og med samme kringlede logik, har James jo lige så meget ret som drukkenbolten der mente, at nytårsaften er amatørernes aften.

For hver dag er øllets dag på Mikkeller Bar. Øllet er jo ikke bare noget vi slår et særligt slag for, fordi det tilfældigvis er den første lørdag i september. Øllet er noget vi slår, ikke bare ét, men mange slag for. Vi bokser løs for øllet hver fucking evigt eneste dag. Syv dage om ugen. Og det har vi tænkt os at fortsætte med. Både første, anden og tredje lørdag i september. Og alle dagene ind i mellem.

 

Topics: Uncategorized

·